Historiedamen
Historiedamen

Læs publikums kommentarer

Morten Flindt Larsen

Jeg var til forestilling med Mariane Josefsen - Historiedamen - på Besttellers scene
Marianes nye forestilling "Kanel, kardemomme og kindkys - Damaskusfortællinger" er sørgeligt aktualiseret af den dybt ulykkelige situation i Syrien. En personlig, hjertevarm, malerisk, alvorlig men også humoristisk historieaften, som rørte alle de tilstedeværende langt ind i hjertekulen. Tak for en dejlig aften, Mariane!

 

Erik Schrøder

Kære Mariane Josefsen. Du er simpelthen en fantastisk fortæller. Jeg synes det var en kraftpræstation af de helt store. To sæt hvor vi som publikum var tryllebundet uden at gå glip af en eneste af dine fantastiske pointer og refleksioner. Du har et helt unikt koncept som fortjener at blive spredt ud over det ganske land. Du kan som en anden Jacob Holdt formidle andre kulturer så man kommer til at elske dem og får lyst til at tage derhen og opleve varme midt i en sneboldkamp.

 

Ann Mari Aicha Urwald

Forfatter og historiefortæller

Tak for din fine Damaskus præsentation hos Nordkystfortællerne i går. Jeg fik flere positive tilbagemeldinger bagefter. Jeg husker selv især den smukke, poetiske indledning fuld af sansemættede oplevelser og din lettere erotisk betonede og yderst sanselige saunaoplevelse i Hammamen.

 

Susanne Kjær

Jeg har deltaget i Mariane Josefsens forestilling ’Kanel, Kardemomme og Kindkys’ i 2 omgange.
Den første gang blev jeg så betaget at jeg simpelthen måtte hyre hende til at komme i ’Café Sygemeldt’ så hurtigt derefter som muligt. Jeg var nemlig bange for at den magiske fortællekraft, som jeg oplevede første gang ved premieren den 29. marts kunne fordufte. Derfor optrådte Mariane med sin forestilling igen den 12. juni. Her var det lille intime lokale, som sædvanlig fyldt med mennesker, som til daglig har nok at tænke på med dårligt helbred, svære sociale omstændigheder osv.

 

Der var tilbageholdt åndedrag og total jeg - forglemmelse i den 1½ time Mariane Josefsen indførte os i en duftende og farvestrålende filmisk verden med personlige beretninger om dagligdagens pudsigheder og udfordringer hos almindelige mennesker i Syrien. Hårfine berøringer med den politisk overspændte situation garneret med intense refleksioner og empatiske beskrivelser af frygt, samvær og glæde.
En helt unik og kæmpestor præstation at holde helbredsramte mennesker fanget i dette nye univers!

 

Deltagerne var så opslugte af Marianes fortællekunst at de spurgte om det var muligt for dem at deltage i hendes kurser. DET var en STOR dag!

 

Jeg sender mine glade anbefalinger om at hele Danmarks befolkning får mulighed for at opleve denne forestilling til berigelse og efterfølgende dyb refleksion.

 

Tilbage til Damaskus fortællinger